Ingen oprykning i denne omgang
Af: Line B. Jensen
Hverken Helsinge 1 eller 2 klarede cuttet for oprykning i denne omgang. Det var en realitet efter sæsonens sidste kampe er spillet. Den sidste holdkamp for Helsinge 1 var rykket frem til torsdag d.26.marts 2009. Der skulle spilles i Ledøje/Smørum, og det blev ikke nogen fornøjelse for et skadesramt Helsinge-hold. Sejrscifrene lød på 12-1 til Ledøje/Smørum, og Helsinge fik endnu en spille skadet, idet Rikke Nielsen forstuvede foden i opvarmningen til 2.damedouble.Den eneste sejr kom i 1.mix, hvor Helle Blomsterberg og Jan Petersen vandt sikkert.
Helsinge 1 kunne derved ikke nå én af de to oprykningpladser, så det hedder Serie 1 igen i sæsonen 2009/2010.
Samme skæbne overgik desværre Helsinge 2. Holdet tabte 8-5 i Måløv, efter at have ført 4-0. Resultatet betød, at det heller ikke hér blev til oprykning, hvorfor det igen hedder Serie 3 i næste sæson.
Målet for næste sæson er derfor allerede klar: Det skal hedde oprykningsspil
og oprykning for begge hold!

31.03.2009